Sko-indlæggets udvikling & historie

Sko-indlæggets udvikling & historie​

Der er ingen tvivl om, at vi genetisk er udviklet til at gå på vores bare fødder. Ikke nok med det, mennesket er bygget til at kunne gå på flere slags terræner og med hårdt og ujævnt underlag. En person, som aldrig har brugt sko, vil have fødder, der er bløde og ikke have hård hud. Stive fødder med masser af hård hud er ellers det, vi mennesker i Vesten ser oftest, men sådan har det ikke altid været.

Energitilførslen ved barfodsgang

Kroppen bruger enzymet insulin til at optage glukose og får dermed energi, men denne proces kan også styres af enzymet AMPK som opstår ved fysisk bevægelse. Forenklet betyder dette, at man kan få energi på 2 måder, enten igennem kosten og insulinsystemet eller ved bevægelse. Dette betyder, at personer, som aldrig har brugt sko, tilføjer deres fødder en masse energi blot ved at gå.

Overgangen fra den tynde skinstøvle til den slidstærke randsyede sko

Ph. D. Vivi Lena Andersen har forsket i skoens udvikling sammenlignet med fodens sundhedstilstand. Konkret kiggede Vivi Lena Andersen på, hvordan sliddet har været i skoen fra de forskellige tidsperioder. Ud fra dette slid kan man se, hvilke problemer brugerne af skoen har haft. Det er ud fra disse vurderinger hendes undersøgelse konkluderer, at problemerne med hård hud, ligtorne, nedsunken forfod først opstod, da man i 1500-tallet begyndte at anvende den randsyede sko, der havde så tyk en sål, at den kunne bære en hæl.

Den tykke sål forhindrede den naturlige bevægelse af fodsålerne fra det naturlige ujævne underlag.Waver-sålen giver alle de givne fordele fra barfodsgang, men kombinerer det samtidig med. Dermed hjælper Waver-indlægget både på de kendte problemer med foden, men tilfører samtidigt fodsålerne styrke og energi.

Kurv luk